Tak for din beretning om dansen lancier, Judy.
Også Claus Jørgensen skriver i 1996 i "Lanciers bogen" (tilegnet Hendes Majestæt (og ikke mig)):
"Les lanciers er om nogen dans Danmarks nationale dans".
(Og forøvrigt videre: "Les lanciers har altid været de unges dans ..." (altså igen ikke mig)).

Men lancier er ikke en folkedans hverken i dans eller musik, betragtet som traditionel dansk bondedans fra 1800-tallet. (Derfor kan det godt være en glimrende dans, evt. bedre end folkedanse).

Ewald Thomsen (den gamle spillemand som fortalte om og viste spille-tawet) kom en sommerdag i 1970-erne på besøg i Thy-lejren. Her begejstrede han forsamlingen med sin spillemandsmusik og simpel dans, så hele landet i fjernsynet kunne se glade mennesker hoppe omkring i kreds med bare bryster. Det blev starten (siger nogen) til den bølge af folkemusikgrupper med uhøjtidelig gammel dans som voksede op over det meste af landet (bl.a. med Spillemandsdansen i 1979 på DTU). Det var ikke nationaldansen lancier og fodterapi med fransk opvisningsglamour som Ewald lagde ud med der i sommervarmen, men derimod det ældgamle danske almue-folkelige hvor man i simpel kreds kun skal tænke på at følges med de andre og ellers have det fornøjeligt i dansen. Vi havde en bølgetop af amatørgrupper i 1980-erne hvor de såkaldte 1968-generationer i åben struktur ville frem til god livgivende spillemandsmusik til simpel dans, som et alternativ til de bestyrelsesstyrede dansepedantiske folkedanseforeninger med kvadrilleklikepræg. Den tid med folkemusikhuse varede så sålænge de dansende syntes de havde indhold i det. I dag fungerer fx Spillemandsdansen fortsat - men vel nok ved mest at være strukturændret til faktisk en gratis folkedanseforening.

Spillemandsdansen øvede for en måned siden 5' tur i lancieren, forøvrigt den tur med den mest spillemandsagtige melodi. "Venstre" råber vi og går chasse-kæde. Nej ikke venstre fod, det skal være højre fod og venstre hånd. Da jeg kom hjem så jeg efter i Politikens bog fra 1979 med lancier-beskrivelse. Her er der start på venstre fod: "Takt 9-12: alle danser fem små chasse forlæns begyndende med venstre fod". Men mange andre bøger har her start på højre fod. Thi bønder starter på venstre fod og adel og borgere på højre (gælder herrer). Mon ikke Ewald var ligeglad bare dansens helhed fungerede. Lad os hellere måtte nøjes med at danse for fornøjelsens skyld - ligesom i gamle dage.

(PS: 1' og 2' tur hedder "la dorset" og "la victoria", der ikke er franske ord og ikke fra et engelsk grevskab. Med navnet dorset vender man egen partner ryggen og danser rundt med fremmed (jf. dorseto = lidt ryg)).

Hilsen Niels Mejlhede Jensen april 2010

Niels har fat i noget rigtigt: der er en klar gevinst ved at spille en måske mere enkel melodi med indlevelse og nerve fremfor en sofistikeret melodi som i et vist omfang blokerer for, at "tav'et" kommer til udfoldelse. Hvor grænsen går er individuelt bestemt, men der var i tirsdags nogle eksempler på, at spillegruppen ikke havde tilstrækkeligt oveskud til at forløse enkelte melodier. Tak for indlægget, Niels.

Hilsen Steen.    
 

Kære alle

 

Jeg har modtaget nedenstående mail fra Niels Mejlhede. Jeg er ikke helt uenig med Niels. Der er ting blandt det nye, som er for svært til en ikke fast spillegruppe, som kun/mest øver hver for sig. Der er masser af de  simplere kvalitets melodier/danse at tage af, og det synes jeg personligt, at vi skal holde os til i Spillemandsdansen

 

M.v.h.

 

Kurt
 

Til Spillemandsdansen:

Efter dansen i tirsdags (specielt efter Kiviks polka), spurgte jeg mig selv om man i Spillemandsdansens programlægning i passende grad inddrager og tager hensyn til de udøvende spillefolk? Hilsen Niels.

 

Folkemusikhus og folkedanserforening

 

Et folkemusikhus satser på musikken til dansen. Man spiller kun dansemelodier som man har et godt tav i og som man virkeligt mestrer at få til at give et godt greb om dansen. Lige meget hvor stærkt ønsket er til en bestemt dans, så spiller man den ikke hvis man ikke kan give den det rigtige tav.

 

En folkedanserforening satser på dansen. Og så medtager man en ønsket dans næsten lige meget hvor vanskelig musikken kan være for spillemanden.

 

Det var en stor oplevelse for 30 år siden at komme fra folkedanserkredse med en enkelt kæmpende violin til de nyopståede folkemusikhuse med 5 - 6 ivrige spillefolk der spillede hambo og vals så dansegulvet bare gungrede. Så kunne man virkeligt høre forskel på hvornår det var skottis og hvornår det var polka.

 

Spillegruppen vil finde at der er nogle dansemelodier der passer bedre ind i deres spillestil som folkehusmelodi end andre. Nogle rheinlændere kan man vanskeligt få det helt rigtige tav i, mens andre rheinlændere virkeligt inspirerer til en fornøjelig dans. Så vælger man til en rheinlænderdans (= fynbo) da bare en melodi man har tavet på. Derfor kom der til folkemusikhuse specielle nodesamlinger med egnede melodier, fx Føjte-Hennings. Tak for det. Heri kan der være enkelte melodier der ganske vist er udpræget egnet til at give det rigtige spillemands-tav, men som amatør-spillegruppen måske ikke helt er dygtig nok til, og så bør man hellere vente med at spille dem.

 

I folkemusikhuse er det ivrige amatører der spiller og lægger program og dansekyndige blandt spillefolkene der leder dansen, uden betaling. Det er lysten som driver værket. Det må så blive herefter. Det vil sige det kan blive vældig godt, så længe lysten er der, når man brænder for sagen. De gør en fantastisk indsats. Når der så kommer ønske om at udvide danserepertoiret til nye danse der ud over at være nye for spillefolkene måske heller ikke passer i musikken til spillefolkenes stil, så har man et dilemma. De dansende tror ofte at et så fantastisk orkester kan spille hvad som helst. Hvis orkestret så kompromitterer sig selv ved halvhjertet at spille en sådan dans der er mindre velegnet musikalsk, så risikerer man at de dygtige spillefolk begynder at falde fra.

 

30 år er gået. På folkedansens dag 30 august 2009 dansede en kvadrille fra en folkedanserforening foran Frilandsmuseets indgang idet museet åbnede, dansede til musik fra 3 spillefolk med et virkelig dygtigt spillemandstav hos de 2. Så forskellen mellem folkemusikhuse og folkedanserforeninger er ved at udviskes.

 

 

Hilsen Niels Mejlhede september 2009